Om os
I 2016 købte vi , min mand og jeg ,en dejlig stor grund på små 6000m2 på Fejø.
Begyndelsen
Vi havde sejlet til øen , et par gange , og syntes her var fantastisk hyggeligt.
Stemning som i Morten Korch film, og utroligt fredeligt.
Grunden havde været en gammel frugtplantage fra ca 1955.
Men der var kun 4 gamle Belle Boskop æbletræer tilbage, og i skellet ind til naboen, 39 pære træer af sorten “Doyenne`du Comice”. Da vi købte grunden, var der disse yngre æbletræer også.
- 1 Summer red – æbletræ
- 1 Jonagold – æbletræ
- 1 Discovery – æbletræ
- 1 Idared -æbletræ
- 1 Pigeon – æbletræ
- 2 uidentificerede æbletræer
- 1 Clara Friis pæretræ
Grunden var ikke blevet passet i mange år, og var totalt tilgroet, kunne knap se de forskellige frugttæer.
Det var ret spændende at befri frugttræer, og finde ud af hvilken sort det var.
På det halve af grunden, var en blandet skov, som heller ikke var passet i mange år.
Et stort lukket krat, men ufattelige mange kæmpe brombær i 3m højde, som hænger fast i alt fra tøj til hår. Vi havde sår overalt, det var en udfordring at få klippet ned manuelt. Det var før vi fandt ud af et drømme værktøj, buskrydder.
Billede: Storemosevej på Fejø 1962.
En lille have
Der er også en lille have, med eksotiske træer og buske, som vi stadig arbejder med at grave ud.
Her har vi fundet:
- 1 Abetræ
- 1 Trompetkrone træ
- 1 Hjertetræ
- 1 Vandgran
- 1 Robinie træ
- 1 Tretorn
- 1 Et kæmpe stort Morbærtræ
Diverse smukke planter, forrige ejer havde sat så mange smukke planter.
- 4 Vinplanter 1 Boskoops Glory
- 1 Lilla – Ungarn
- 1 Nero – Ungarn
- 1 Muscat Bleu – Schweiz
En spiselig skovhave
Først anede jeg ikke hvad jeg skulle med hele grunden, udover der er så smukt, med udsigt til Fejø kirke fra 1200 tallet og havet. Vi brugte de første år på at rydde op på grunden, og kom frem til ,at da skoven var så misligholdt, måtte vi nok starte forfra med et eller andet. I skellet på to sider, var der træer, som ikke var passet i 30år, 10-20 m høje pil og popler , og de begyndte også at vælte. Så før vi kunne plante noget som helst , måtte vi fjerne hele skoven, og alle de store træer i skellet på 2 sider.
Som betaling af hele skoven, fik vi fældet den gratis, også 2 sider med de enorme popler og pil.
Stod nu med dette kedelige landskab helt tomt, og hvad nu. Tog på kursus om skovhave og permakultur. Utroligt spændende, og fik et helt nyt syn på planter, jord osv.
Fik lavet et Have design, det blev en nøde plantage, til en start 43 økologiske nøde træer.
Hjertenødder, pecannød, spisekastanje, hasselnødder og valnød, i forskellige sorter.
Men det var ikke det jeg ville, og havde hele tiden en spiselig skovhave i hovedet, og kunne bare ikke glemme det. Tænk på alt den rene og lækre mad, og især på Fejø med det specielle klima.
Så en hel vinter, læste jeg Martin Crawfords bøger om Food Forest/ Forest Garden, og permakultur.
Da det blev forår, faldt jeg tilfældigt over et firma, som designer rigtige Martin Crawford spiselige skovhaver i 7 lag.
Og vi var begge lige tosset med skovhaver, de kom de så, og designede, deres største skovhave design på 2000m2.
Alle nødetræer gravede vi op, flyttet dem i ny indhegning, på et andet stykke jord.
Vi måtte også indhegne de 2000m2, på grund af dådyr, og fælde de sidste store birketræer.
Der skulle plantes ca 200 nye planter, træer små buske bunddække osv.
Alt arbejdet er udført manuelt, så jeg har aldrig gravet så mange huller i mit liv, vi har også nok 10 spader i alle kvaliteter. Og jeg kan forælle om kvaliteten på dem alle.
Så har vi arbejdet hårdt på at dække ret meget jord, for at skygge udkrudt væk. Det var en udfordring i vinter, da det hele blæste af flere gange. Men til sidst fandt jeg på at sætte spande med vand i, overalt og specielle plukke, så nu bliver det liggende.
Samtidig med dette, har jeg også formeret i hundredvis af bunddække planter, købt brugte potter, gemt alle creamfraise bægere og skyr bægere. Det er blevet til mange på 3år, er også ved at være træt af skyr….
Så i dette efterår 2022, skal der plantes bunddække planter til den store guldmedalje, og så skal der laves lige så mange nye igen, i et par år. Der skal flere tusind planter til, for at dække 2000m2.
I år udvider vi skovhaven, får bla nye spændende planter, Kan ikke plante noget som helst, uden hegn, dyrene smadre alt.
I 2022 kommer der mange nye tiltag og forsøg med bla. flerårlige spiselige grøntsager/blomster.
Fejø Økologiske Skovhave
Er Statskontrolleret Økologisk, med bla. årligt økologikontrol.
Autorisationsnummer: 1105658
CVR-nr: 38464094
P-nr: 1022246654