Flerårige grønsager
Én måde er ikke at kæmpe mod naturen, men i stedet udnytte flerårige planter. Nyd det!
Hvorfor flerårig
Færre skadedyr og sygdomme
Mange haver har problemer med skadedyr, fx snegle der spiser de unge planter. Etablerede stauder modstår bedre disse problemer og har generelt langt færre sygdomme.
Plant én gang og høst år efter år
For den enårige have er det nødvendigt at skaffe frø og genplante hvert eneste forår. Grøntsagerne i vores sortiment planter man kun én gang og kan nyde godt af flere år efter og nogle gange i årtier.
Forlæng sæsonen
Stauder kan høstes i en længere periode, især i det tidlige forår, hvor der ikke er andet frisk grønt. Havesæsonen bliver længere.
Stort udbytte for lidt arbejde
Med flerårige afgrøder får du større høst i forhold til arbejdsindsatsen. Enårige grøntsager som squash og tomat er produktive planter, men de er ikke effektive: De kræver store mængder energi, arbejde og gødning for at give så stort udbytte. Effektivitet er at udbyttet er stort i forhold til hvad det kræver af energi, og her tager de flerårige prisen.
Højere næringsindhold
De fleste kendte enårige grøntsager er blevet fremavlet for at blive relativt sødere, men en uheldig bieffekt er at de har mistet en masse næringsinhold, især de så kaldte sekundære plantestoffer. (Det er også derfor de har flere sygdomme). Flerårige grøntsager er tættere på sin vilde form og indeholder betydeligt flere næringsstoffer end sine tamme kusiner.
Ny nordisk køkkenhave
De senere år har vi fået en ny nordisk madbevægelse, med nomas brug af vilde planter, Claus Meyers ny nordiske hverdagsmad og en renæssance for sankekulturen. Vi vil gerne invitere så mange vilde spiseplanter ind i haven, som vores nordlige klima kan huse. Der findes relativt ukendte, flerårige grøntsager fra Sibirien, Japan, Kaukasus og Iran der også trives her. Vi kalder det ny nordisk køkkenhave.
Gør din have til et CO2-lager
Vores fødevareproduktion er i dag en af de primære årsager til klimaforandringerne. Etablerede, flerårige planter er karakteriseret ved et større og blivende rodnet, der kan indfange og binde kuldioxid fra atmosfæren. I stedet for at vores fødevareproduktion udleder drivhusgasser, kan vi dyrke jorden så den indleder dem. Over tid bliver haver baserede på flerårige afgrøder opsamlere for CO2.
Fordelen ved flerårige grøntsager
At plante flere flerårige planter/stauder giver mange fordele til haven (og derved haveejeren) og den lokale økologi. Definitionen af flerårige planter er, at de vokser og lever 3 eller flere år (nogle endda flere århundreder!). Enårige planter på den anden side lever kun et år, og bliver nød til at spire fra frø hvert år. De samler dernæst solenergi via fotosyntese og fokuserer på produktionen af så mange frø som muligt til næste års vækst. Tendensen er derfor, at enårige planters rodsystem er mindre udviklet, fordi hovedparten af plantens energi benyttes til frødannelse. Flerårige planter sætter derimod en stor del af årets fotosyntese af til at danne en stor og udbredt rodmasse før vinteren sætter ind. Derved kan planten overvintre med masser af energi i roden klar til at starte det nye års vækst.
Med et så stort og veletableret rodsystem året rundt, har flerårige planter fordelen ved at kunne vokse tidligt på foråret ved hjælp af store skud fremfor frøspire. Dette er specielt en fordel, når man har flerårige med spiselige skud og blade, fordi høst-sæsonen for haveejeren dermed kan starte meget tidligt, nogle gange lige efter at sneen smelter og jorden tør. Af samme grund, fortsætter mange flerårige planter også med at vokse til langt in i efteråret, hvilket forlænger høst-sæsonen i begge ender.
Når flerårige planter først er vel-etablerede kan de vokse uden nogen videre indblanding end lidt lugning nu og da af haveejeren. Det dybe rodsystem betyder, at planterne er mindre påvirkede af mangel på vand i tørre perioder, eftersom rødderne går dybt nok ned i jorden til selv at finde vand. Ydermere medvirker dybe og veletablerede rødder til, at jorden er godt perforeret og derfor bedre kan dræne i perioder med meget regn og vand. Mens plantens vand-tolerance afhænger af den enkelte planteart, bevirker et godt etableret og vedblivende rodnet en betydelig bedre og modstandsdygtig have. Derfor er flerårige planter bedre egnede til at klare ekstremt vejr end enårige planter i en have med meget bar og eksponeret jord. Herudover skal der ikke sås hvert år, hvilket sparer haveejeren for en masse arbejde i form af gravning, såning, forflytning og andet havearbejde.
Flerårige planters rodsystem har store økologiske fordele, især for jorden. Årelang rodvækst og naturlig visning tilfører jorden masser af organisk materiale, der er fødekilde for en enorm skare af jordbakterier, svampe, regnorme og andet liv i jorden, som til gengæld bibeholder en sund og frugtbar jord. Det er derfor altid bedre at lade dødt plantemateriale visne hen, på og i jorden, så næringsstofferne kan opbevares i jorden og bidrage til en god jordstruktur. Herved undgår man samtidig at skulle grave, hvilket som bekendt ødelægger naturlige aggregater og ilter jorden, hvorved jordens humus hurtigere ”brændes” af. Udvaskning af næringsstoffer bliver også reduceret som følge af den gode rod- og jordstruktur. De dybe rødder er aktive det meste af året og trækker næringsstoffer op til de øvre jordlag, til glæde for planten selv og planterne omkring. Den tykke vegetationsmasse forhindrer også jorderosion, eftersom jorden er mere porøs og regn dermed lettere siver ned igennem, fremfor at skylle hen over jordoverfladen og fjerne vigtig overfladejord. Vinderosion er også minimeret, idet jorden kun (om overhovedet) ligger bar i korte perioder. Haveejeren behøver derfor ikke at importere ligeså store mængder gødning og kompost, eftersom planterne selv kreerer og bibeholder frugtbarheden uden hjælp af havegartneren.
Permakultur handler om at se og kopiere naturen
Havearbejde handler om at skabe habitater for de planter, som man ønsker at dyrke og gro, hvadenten det er spiselige grøntsager og bær, skyggetræer, blomster eller vandplanter. Alle plantearter er tilpassede forskellige økologiske nicher i deres naturlige habitat (omgivelser). Den naturlige succession (udvikling) i de fleste klimazoner i den tempererede nordlige halvkugle vil med tiden udvikle sig til skov. Det vil sige, at vores omkringværende natur selv vil blive til skov. De forskellige stadier under successionen har hver sine tilpassede arter som giver grobund for det næste successionsstadium.
For at forhindre, at et areal udvikler sig til skov, kræves der en stor energitilførsel, som de fleste kender i form af en pløjende traktor på marken eller en flittig skovl i haven. Det vil sige, at der for at bibeholde et tidligt successionslandskab med fritliggende jord og enårige planter såsom korn og majs, skal bruges for meget energi i form af fysisk arbejde, fossile brændstoffer og andre energikilder for at holde træerne væk. Da landet generelt gerne vil udvikle sig til skov, skal der derfor bruges uforholdsmæssige store energimængder – og penge for at holde naturen nede. Det er ikke rentabelt.
Permakultur handler om at se og kopiere naturen. Ved at imitere naturlige økosystemer kan vi reducere behovet for fysisk arbejde og fossile brændstoffer på vore gårde og i vore haver. Én måde er ikke at kæmpe mod naturen, men i stedet udnytte flerårige planter. Nyd det!
